torsdag den 26. maj 2016

Prinsen på ærten


Jeg var ikke så priviligeret, at jeg fik lov til at holde den hund eller den kat jeg så gerne ville som barn. Min mor kan ikke siges, at være udpræget dyremenneske, så tanken om en hund med 4 møgbeskidte poter og pels der drysser har nok ikke tiltalt hende synderligt.
Jeg er til gengæld udpræget dyremenneske og kun plads- og tidshensyn sætter begrænsninger for mig. Indimellem får jeg den der, årh hvor kunne det være hyggeligt at have en kanin ude i haven eller hvor kunne det være skønt med en lille kanariefugl der spreder liflige toner indenfor. Men realismen har godt fast i mig og jeg ved godt at det er skønt i starten, men det bliver ikke ved med at være sjovt at passe de her dyr når man har en milion andre ting at se til. Og med fare for, at få kanin- og fugle entusiaster på nakken vil jeg vove at påstå de fleste ikke udvikler det nære venskab til disse små dyr som man feks. gør til hund og kat. 
For 7 år siden kom det helt rigtige tidspunkt for mig at få min første hund, den hund jeg har drømt om siden barn. Jeg var ved et opbrud i mit liv, hvor jeg skulle starte på ny, en ny tilværelse i en ny by og ny lejlighed. Og min søn igangsatte det jeg også gjorde som barn, operation "vi skal have en hund#. Uventet for ham var bare, at jeg var meget modtagelig så operationen blev nok lidt kortere end han sådan lige havde forventet. 
Og så fandt vi Kippie. Dette lille skøre skønne væsen vi har taget så fuldstændig til os. Kippie  er græsk, født og opvokset i Grækenland og levede en tilværelse som hjemløs med kone og kommende familie, til nogen var barmhjertige og fik familien flyttet til et shelter og sat til adoption. Kippie taler græsk og hans rødder fornægter sig ikke, så der har været lidt sprog barrierer og nogle kultur forskelle undervejs, men vi er ved at have styr på dem og Kippie er godt integreret nu, så jeg tror ikke han behøver at frygte Pia eller Inger får nys om grækeren i Ishøj.
Kippie er en del af familien på lige fod med os andre, men han er en hund og sådan skal det være. Han er elsket af alle og meget vellidt i lokalsamfundet. Han er ikke en allemandshund, ærligt må vi sige, at han ikke værdiger de fleste andre hunde og deres mennesker mange blikke og det er de få der rent faktisk får æren af at hilse på ham. Han vil egentlig helst bare passe sig selv og sin familie, og det er jo fair nok. Alderen har sat sine tydelige spor. Der et par løse knæskaller der giver sjove rejehop på turene, der er gigt i de fleste dele af kroppen og der er lidt skader på lungerne og hjertet efter orm. Han nyder sit otium og det er ham velundt. Han bliver kaldt prinsen på ærten herhjemme. Man ser ham stable sig selv op på stakken af puder på slagbænken og ligge allerøverst som den prins han er. Eller i kurven med de 1000 dyner. Eller i en solstråle på gulvet. Eller på skødet af en undersåt. Men det er ham velundt, gigten du ved....
Vi er undersåtter herhjemme. Det er Kippie der regerer, i hvert fald indtil den mandlige del huset herhjemme lige sætter foden ned og skærer igennem. De der mørke gamle øjne og ørene der har fået sit eget blafre liv med årene, dem kan man da ikke stå for. Jeg kan ikke i hvert fald og jeg synes han er noget af det smukkeste og skønneste væsen, tænk at jeg har været så heldig at få ham i mit liv. 
Hvis du selv har hund ved du hvad jeg taler om. Hvis ikke synes du nok jeg er en af de der latterlige hundetøser der forguder sin hund og endda giver dem tøj på og menneskelige navne. 
Bare vent, du ender der selv en dag, hvis du er heldig....


Kærlig hilsen 
Lotte


Besøg Krummelurens, mit kreative univers

https://www.facebook.com/Krummelurens/notifications/

onsdag den 25. maj 2016

Dansk sommer

En smuk sommerdag, lige som jeg elsker det allermest i smukke Danmark. Den varme tørre luft, som spejler sig i asfalten, de uendelig smukke rapsmarker der sætter alt ind på skønheden blot for en stund, syrenerne, der møder os med deres sødmefyldte duft og livlige farvespil, grøftekanter der er lige til at sætte hjem i vaser.Jeg tilbringer de her dage i min have, i ro hvilket er meget nyt og anderledes for mig. Jeg har arrangeret mig i min liggestol og forsøger at gøre det jeg altid ser i damebladene man gør; finder et skyggested, en god stol med et hyggeligt tæppe, en lækker drink og så en god bog. Her tilbringer man så hele dagen og bare er til. Det lyder SÅ dejligt og ser SÅ skønt ud, men gisp hvor er det da bare en svær opgave. Jeg er sjældent i ro længe af gangen og når jeg prøver sker der altid det, at jeg lige får en indskydelse, lige en ide der skal prøves af eller lige husker hvad det var jeg glemte at gøre i sidste uge. Men hvor ville jeg gerne kunne det der, bare at lade roen falde over mig i længere tid end de gængse 4,3 min.

Det at skrive mine tanker ned her kræver min ro og min koncentration og jo længere tankeflowet bliver jo længere tid er jeg i ro så hvem ved, måske bliver jeg en dag så god til det at jeg faktisk kan sige - her lå jeg i dag, i liggestolen med det hyggelige tæppe på den smukke plet, hele dagen 󾌸

https://www.facebook.com/Krummelurens

Bare en morgen....

Mit liv denne morgen; camping, kærlighed, piller og the 󾌸Et uheld med boremaskinen i går sendte mig til tælling. Tingesten hoppede og i stedet for at bore i betonen borede jeg så ned i min tommel. Og desværre helt ned i knoglen kunne de konstatere på skadestuen, et fint lille hul 󾌣Det gør temmelig nuller naller, faktisk mere ondt her dagen efter. Hele min hånd er hævet, mit håndled og mine fingre er stive og rigtig ømme på trods af smertestillende 󾌣Tomlen skal holdes i ro det næste stykke tid sagde den rare læge, men hvordan hulen gør man det med fuldtidsjob, Krummelurens og familie?Nu sidder vi her i vores campingvogn ved fantastisk smukke Roskilde fjord; nyder fuglene der står op, en plads af mangfoldighed der vågner og et dansk sommervejr der viser sig fra sin allerbedste side. At have sådan et frihedssted er et privillegie, en bonus jeg er dybt taknemlig for og ikke vil undvære.Brisen fra fjorden kommer indimellem og strejfer mine bare tæer og minder mig om at når teen er drukket må vi ned og "mærke" vandet.I aften vender vi tilbage til virkeligheden, overvejer bare at lade den defekte tommel ligge her...

https://www.facebook.com/Krummelurens


fredag den 20. maj 2016

Morgen lykke



Morgen lykke...



Lyden af regn der trommer på taget over terassen er lidt magisk for mig, en solid og beroligende lyd der minder mig om sommer og frodighed.Gummistøvlerne er på og jeg går min morgenrunde i min lille have; fylder pippernes skål op med frø, nyt vand i fuglebadet, siger godmorgen til hønsetøserne og fylder deres vandtrug. Tager mig lige tid til at indsnuse luften af sommerregn, bare et øjeblik...Og så er dagen i gang...
Rigtig god weekend til jer Lotte
https://www.facebook.com/Krummelurens